Baggrundsmateriale

 

Baggrund og synopsis


Freya: ”Jeg føler et rigtig stort svigt inden i mig fra min mor og fars side. Men et eller andet sted så forstår jeg dem også rigtig godt, og jeg har stor respekt for, at min mor valgte at sende mig i plejefamilie, selvom jeg i starten havde det lidt mærkeligt med det, og jeg da ikke kunne forstå, hvorfor min egen mor hun sendte mig væk... ”


Mange plejebørn er belastede af alvorlige begivenheder, omsorgssvigt eller overgreb. Problemer som kan være svære at tale om.

 

I vores moderne samfund oplever et stort antal børn og unge, at familien ikke fungerer og derfor bliver en belastning i stedet for en sikker havn.

 

Mange børn der vokser op i misbrugsfamilier, kæmper en daglig kamp for at holde sammen på familien – de gør alt, hvad de kan for, at dagligdagen skal fungere, og de er utroligt loyale overfor de biologiske forældre.

 

De bliver til små voksne, selvom de reelt er sårbare børn, der ikke er klar til helt alene at opsætte rammerne for deres eget liv. Det ansvar, som børnene sidder med i en alt for tidlig voksenrolle, har store konsekvenser for den psykiske udvikling og deres opbygning af nære sociale relationer. Andre børn er ofre for overgreb.

 

Også disse børn er meget loyale. De kæmper en daglig kamp for at beskytte familien ved at bevare de hemmeligheder, der skader dem selv. Ensomhed og isolation kommer ofte til at kendetegne disse børns opvækst.

 

Væk fra hjemmet

For mange af disse børn ender det med en fjernelse fra hjemmet. De bliver plejebørn og får et nyt hjem. Men det løser kun en del af problemet.

 

De er fortsat alene med den sociale ulykke, der har ramt dem, og mange vil, bevidst eller ubevidst, være fastholdt i følelser af medansvar og skyld, og være præget af ensomhed og isolation. I hverdagen vil kammeraterne måske opleve dem som lukkede og anderledes.

 

Freya: ”Da jeg skulle i pleje, var det svært for mig at sige, hvad jeg egentlig ville, fordi jeg ikke vidste det. Jeg vidste ikke, hvad det var, jeg skulle have lyst til, og hvad det var, jeg skulle savne … jeg håbede bare, at min mor ville blive rask igen og vi en dag kunne blive en rigtig familie ... ”

Yonis: ”Det første år syntes jeg ikke, at jeg selv fortalte om mine problemer til mine plejeforældre, fordi jeg tænkte, hvad de ville synes om mig …”

 

Ideen bag filmen

Med udgangspunkt i plejebarnets liv er der skabt en film, der bryder ensomheden og de medvirkende fortæller om at komme ud af denne offerrolle.

 

At have oplevet alvorlige sociale problemer på egen krop og sjæl, kan også give et potentiale til at forstå og overvinde nye problemer. Minus kan vendes til plus.

 

De fem plejebørn mødes i filmen om det fælles projekt at fortælle andre kommende plejebørn om det at være plejebarn. De arbejder ud fra fælles problematikker, og skaber med en tegner og et tidligere plejebarn fortællingen om Rosa: Rosa viser det ”universelle plejebarns” verden af udfordringer.

 

Deltagerne i gruppen er mellem 13 og 15 år. I filmen følger man børnenes proces med at skabe tegnefilmen. Samtidig brydes forløbet indimellem med tætte, personlige interviews, hvor børnene fortæller om deres erfaringer.

 

Fortællingen

De fem børn fortæller om deres erfaringer til nuværende og kommende plejebørn– andre børn og voksne får herigennem et indblik i plejebarnets verden og vil dermed kunne identificere sig med dele af det belastede barns virkelighed og problemkreds.

 

Filmen viser både tegnefilmen og processen i at skabe den – på denne måde etableres en metafortælling i fortællingen og der sætter fokus på selve det at fortælle.

 

At bryde et tabu

For plejebarnet har brug for at fortælle. Og bryde det tabu, det ofte er at være plejebarn og have oplevet svære ting. Plejebarnet har brug for at ”springe ud” i forhold til omverdenen.

 

Ved at dele sin baggrund med andre og dermed spejle sig selv i omverdenen, som den man er med alt, hvad der er sket, er det lettere at forstå og bære. Plejebarnet er ikke alene; der er andre, der forstår, lytter og bakker op. Accept og respekt af én, giver også selvrespekt.

 

Plejebarnet har brug for at være som de andre og forstå, at det ikke selv bærer nogen som helst skyld i forhold til anbringelsen og livet i pleje. Ved at flere mennesker, børn og voksne forstår disse forhold og sammenhæng, vil det være lettere for plejebørn at være plejebørn - og de børn, de i øvrigt også er.

 

Joline: ”Jeg synes, der er rigtig mange beslutninger, som er svære at tage, fordi man ved, at man gør andre kede af det.

 

Men når man bor i pleje, som jeg gør, så er man nødt til det, for at få et godt liv".

Linea: ”Nogen gange så drak hun og det var ubehageligt, fordi man kunne bare høre, at de larmede. Nogen gange så hørte jeg døre som blev lukket, så var der bare helt stille, så var de bare gået”.

 

Initiativtagere til filmen er instruktør Rene` Bo Hansen og Knud Erik Petersen.

 
© René Bo Hansen
 
 
Download i Wordformat:
 

Pressemeddelelse (86KB)

 

Baggrund og synopsis (78 KB)

 

Medvirkende (6 MB)

 

Hvorfor medvirke? (6MB)

 

Faglige udtalelser (75 KB)

 

Citater fra filmen (3MB)

 
 
Download billeder her:
 
Billeder for download
 
 
Eksterne links:
 
Viden om anbringelser af børn - Ankestyrelsens hjemmeside
 
 
Pressekontakt:
 

Nordstjernen Film og TV

Instruktør René Bo Hansen

Tlf. 50 93 13 39
stjernefilm@mail.tele.dk