Medvirkende

 

 

Freya 16 år

 

Da jeg var 5 år gammel, startede jeg ud med at komme i aflastning sammen med min søster, der er 4 år ældre end mig.

 

Da min mor fik kræft, blev min aflastningsfamilie i stedet til min plejefamilie, da jeg ikke længere kunne bo derhjemme. Det gik rigtig godt de første år, men senere da jeg blev omkring de tretten, vendte det og jeg og min søster fandt ud af, at det ikke var det rigtige sted for os.

 

Det var en svær situation, hvor jeg var glad for, at jeg havde min søster ved min side og en rigtig god socialrådgiver. Vi flyttede til en ny plejefamilie, hvor jeg stadig er den dag i dag. En familie jeg er meget glad for.

 

Jeg kom i pleje, fordi begge mine forældre lider under psykiske sygdomme og min mor drikker til tider en lille sjus for meget.

 

 

 

Linea 13 år

 

Jeg kom i pleje, fordi min mor har alkoholproblemer, som gør, at hun ikke kan tage sig af mig.

 

Jeg var lige fyldt tre år, da Inge og Leif kom og hentede mig, og her har jeg boet siden. Jeg er meget glad for at de tog sig af mig.

 

 

 

Johnni 13 år

 

Jeg kom i plejefamilie, fordi mine forældre ikke kunne klare at passe mig og mine søstre. Jeg kom på børnehjem, da jeg var 3 år, og så kom jeg til min plejefamilie, da jeg var 6 år.

 

Nu er jeg næsten 15 år. Jeg bliver her indtil jeg er voksen, for jeg har det rigtig godt, hvor jeg bor. Om et år skal jeg på efterskole, og bagefter skal jeg på gymnasiet.

 

Jeg synes, jeg har det godt, og jeg tror, jeg kommer til at klare mig meget bedre end mine forældre.

 

 

 

Joline 13 år

 

Hej. Jeg er Joline. Jeg er plejebarn. Da jeg kom i pleje var jeg 5 år, så jeg har været plejebarn i 10 år nu.

 

Filmen sagde jeg ja til, fordi jeg synes, det er en anden måde at komme ud med det på, sige hvordan man selv har det med situationen. Jeg synes, det er en vigtig film, fordi der er mange gode råd i, og jeg ved selv, at når man lige er kommet i pleje, føler og tror man, at man er den eneste i verden, der er noget galt med.

 

Derfor er det vigtigt med den film, fordi man får at vide, at man ikke er den eneste og den familie man er havnet i, er der for at hjælpe og støtte i livet. Jeg har det godt, men jeg tænker selvfølgelig nogle gange på, hvordan mit liv er.

 

Der vil altid være svære situationer i plejebørns liv, og det er vigtig, at man har nogle voksne, der kan træde til hele tiden, for man har brug for at vide, at der er nogle til at støtte og hjælpe. Sådan vil det være hele livet for børn som mig.

 

Jeg er også havnet i en familie, hvor der er andre plejebørn - jeg har bl.a. en søster, som er 33 år, og som altid har været der.

 

 

 

Yonis 13 år

 

Da jeg var lille, boede jeg flere gange på akut børnehjem. Da jeg var 6 år, flyttede jeg ind på et Børnehjem, hvor jeg boede, til jeg var 9 år. Herfra flyttede jeg til min nuværende plejefamilie.

 

Jeg kunne ikke bo hos min mor, da hun er alkoholiker. Jeg ønskede selv at komme i plejefamilie da jeg boede på børnehjem, og det har jeg ikke fortrudt siden.

 

Rart med en familie… rigtig rart.

 
© René Bo Hansen